HVRunners helten januar 2022
Vivian Andersen, 63 år og fra Hillerød.
Vivian er blevet januar helten fordi hun altid kommer stabilt til træning, altid er frisk på en løbetur og klubbens finurlige events og påfund. I lørdags deltog Vivian i vores Soul Trail i nyindkøbte trailsko, hun er nemlig ikke bange for en udfordrende rute.
Derudover har Vivian forbedret sit løb meget, herunder både teknikken, styrken og tempoet. Det er altså virkelig godt klaret. Læs med herunder, og hør om Vivian hvorfor hun løber og hvordan hun har formået at få en forbedret kondition og styrke.'
Hvornår og hvorfor startede du med at løbe i HVRunners?
“Jeg startede i foråret 2020, men måtte holde en længere pause da jeg styrtede på en løbetur og fik hjernerystelse. Startede med at løbe, da jeg gerne ville prøve at udfordre mig selv, få en bedre kondi, have hyggeligt samvær med andre og det synes jeg at HVRUNNERS kunne tilbyde”.
Hvilket hold løber du på?
“Jeg løber med på High Five Runners om torsdagen”.
Hvad synes du det giver dig, at løbe i en løbeklub?
“Fællesoplevelser og sjovt samvær med andre som også sætter pris på at løbe. En virkelig skøn måde at være sammen med andre på”.
Hvad betyder løb for dig?
“Det betyder rigtig meget, det er en slags frirum, hvor jeg kun skal have focus på at løbe og have en FEST. Det er blevet en fast del af min hverdag, hvor jeg oplever, hvor skønt det er at komme ud i naturen og få meget mere overskud til at klare en noget stresset hverdag. Og så har jeg fået en markant bedre kondition. (sidegevinst er at der er plads til en rigtig god Onsdagssnegl )”
Kan du fortælle om den bedste oplevelse du har med løb?
“Min bedste oplevelse var helt klart da jeg løb Skovmaren 6 km uden at måtte ned og gå”
Hvordan har du formået at få en forbedret løbeteknik og styrke?
“Jeg har lavet styrketræning med elastikker efter den video som vores Cheftræner lagde op i vores Facebookgruppe, så nu har jeg elastikker alle vegne på job og i hjemmet. Hvis jeg lige har 5 min tilovers så får den lige en tur med elastikken
Hvad laver du når du ikke løber?
“Jeg er selvstændig Stats.aut Fodterapeut igennem 25 år.
I min fritid er jeg en hel del sammen med vores dejlige børnebørn, hvor vi bruger tid på ridning, koncerter, bioture og madlavning.
Min mand og jeg har hver en motorcykel som vi kører rigtig meget på og gerne på ferie”
PS. “Tak fordi jeg må løbe sammen med jer.”
Det er virkelig os der takker Vivian, du kan inspirere mange med din indstilling